“Sådan er det bare”

– antropologiske perspektiver på oplevelser og reaktioner på racialisering i Danmark

Hvad er formålet med denne bog? Hvad handler bogen om?

Formålet med denne bog er at se nærmere på, hvordan det kan være, at et stort flertal af danskere slår hørelsen fra, når minoriteter i landet fortæller om deres oplevelse af at blive behandlet anderledes.


  • Hvad er forklaringen på, at både forskningsbaseret viden og folks egne oplevelser bliver afvist, før de bliver forstået og anerkendt?
  • Hvordan kan det være, at lægmands forståelse af racisme bliver privilegeret frem for den faglige tilgang til racisme og lovgivning herom? 
  • Er det “tonen i debatten” eller er det indholdet i politik og praksis, der skaber hadtale og ekstremistiske budskaber på de sociale medier?
  • Hvordan kan det være, at xenofobi over for folk, som anses som væsentligt forskellige fra majoriteten, bliver anset som acceptabelt?
  • Hvordan kan det være, at interessen for faglig viden er forduftet?
  • Hvis interesser tjener dette?
  • Hvordan kan det være, at pseudovidenskab, ideologi og “sund fornuft” har erstattet det at lytte til forskningsbaseret viden?

Sådan er det bare
465 sider

Udgivet af Forlaget KLIM
04-11-2021

FORORD
Mandana Zarrehparvar

Peter Hervik har skrevet et mesterværk, som forklarer den komplekse racialisering og racisme i Danmark, der for mange er så svær at forstå og acceptere. Det er ikke en sådan-er-det- bare!-bog. Hervik når gennem analyser og forskning ind i alle kroge og konfronterer ikke alene den privilegerede majoritet, men også antiracister og sågar dem, der er aktive i den nuvæende identitetspolitik. Hervik har vendt de fleste sten, fordi ingen ting og ingen sag kan og må ses som et enten-eller, ej heller som “sort eller hvid”. Der er masser af farvenuancer ind imellem, som bibringer aha-oplevelser og refleksioner, i forhold til hvorfor vi mennesker reagerer, som vi gør, selv når vi arbejder imod og er aktive i forhold til racisme.

Agnotologi – Studiet af strategisk uvidenhedside 47

For at forstå andre mennesker og kulturer indefra, skal man, i min optik, ikke opgive at arbejde med universelle norm- systemer og værdier, men derimod parkere dem midlertidigt for at opnå en mere oprigtig erfaring “indefra”. Det går ikke at drage til Ghana med en North Face rygsæk fyldt med analytiske kategorier og europæiske sandheder om kolonialisme og slaveri, og dermed tvinge begreber og diskurser ned over begivenheder og møder. Det er utilstrækkeligt at sidde bag tykke mure og arbejde med en top-down teoretisk tilgang, som typisk tager et eurocentrisk udgangspunkt, hvor det unikke vestlige bliver forvekslet med en global tilgang. Som jeg senere beskriver i bogen, handler den såkaldte dekolonialisering om at mindske egocentrismen, håndtere etnocentrismen og tøjle eurocentrismen for at få mest muligt ud af erfaringen med andre folk uden at miste sig selv i processen. Kun derved kan empatien blive reel.
Til sammenligning er den dominerende måde at møde andre mennesker og kulturer på i dag præget af moralisering.

Fraktale tankerside 167

Enhver form for racisme er synkretisme, en ideologisk mixtum compositum af forskellige pseudovidenskabelige doktriner, overbevisninger, stereotype holdninger, som derigennem skaber en pseudosammenhæng mellem ydre fysiske træk og en social, mental, symbolsk og fiktiv formåen. Wodak og Reisgigl understreger vigtigheden af at inkludere institutionaliseret magtudøvelse i racismeforståelsen, som igen understøttes af hegemoniske og sociale grupper (Wodak & Reisgigl 1999).

Vi vil gerne ind til kernen af racialisering, der, hvor racistisk tænkning og handling bliver det primære afsæt for en mere eller mindre subtil og spidsfindig underordning af andre mennesker, grupper, kulturer og systemer. Skralderfunktionen er et redskab for den underliggende, kognitive styring.

SÅDAN ER DET BARE © 2021 Peter Hervik
FOTOS Unsplash